Sejlnet.dk

Back Home
0
Din bedømmelse: Ingen

Jeg er netop gået på pension og har købt en B31 fra 1979. Som nybegynder har jeg brug for al den hjælp, som jeg kan få fat på. Denne gang går det så ud over jer.

Har nogen af jer erfaringer med bovpropel i B31?

Jeg overvejer at få installeret en Max Power 45. Er den stærk nok og har nogen erfaringer med den?

Alle råd og meninger modtages med taknemlighed

Comments

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.

Hej Jørgen Jeg har ingen

Hej Jørgen

Jeg har ingen erfaring med hvordan du får plads o.a. til en bovpropel i en B31, men når du installere en bovpropel er der visse sikkerhedsaspekter m.h.t. el-installationen du skal være klar over, hvis du vil undgå brand o.a.

Du kan se lidt om det på:
http://www.baadteknik.dk/
Se under el-installationer.

Du kan også læse mere om det i:
http://www.sejlershoppen.dk/pi/El_installationer_i_fritidsb%C3%83%C2%A5d...

Hilsen
Jens

    Hej Jørgen Jeg har en Runn37,

    Hej Jørgen
    Jeg har en Runn37, storesøsteren til B31. Jeg ville glemme alt om bovpropel! Du bliver meget dygtigere til at manøvrere din båd, hvis du ikke bruger en bovpropel. Og 31 fod er en meget lille båd at smide bovpropel på.
    Tullykke med båden, den er rigtig fin

      Hej Jørgen, Jeg er helt enig

      Hej Jørgen,
      Jeg er helt enig med Jesper, en bovpropel i en B31 er helt unødvendigt. Det gælder om at lære at holde båden i balance i forhold til vind, strøm og den ønskede kurs. Hvis du lægger dig ved en pæl og sætter et stykke tov om pælen kan du ved at flytte dig på båden (og holde i tovet) få din påd til at lægge sig præcist som du ønsker det. Står du nede agter vil stævnen falde med vind og evt. strøm. Går du så stille og roligt op et sted midt på båden vil den lægge sig tværs på vind og strøm og går du frem foran masten vil stævnen pege mod vind og evt. strøm. Og sådan kan du dreje båden om dens balancepunkt. Samme princip bruges når du skal lægge til, her gælder det om at finde den kurs og fart som gør at man driver / sejler i den retning der ønskes.

        Tak til Jens for et rigtigt

        Tak til Jens for et rigtigt godt råd – det er afgjort noget, som jeg vil være opmærksom på.

        Jeg har overvejet, om jeg helst vil være til grin på grund af bovpropellen eller om det skal være fordi jeg ikke kan finde ud af at lægge til i en snæver og overfyldt havn. Jeg tror, at latteren bliver noget mindre ved bovpropellen end efter at jeg har smadret tre både og en mole.
        Min kone er ikke meget for at sejle – og skal i øvrigt være på arbejdsmarked i yderligere 12 år. Jeg kommer derfor til at sejle mest alene og kender mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg ikke føler mig tryg ved at gå ind i en fremmede overfyldt havn – så holder jeg mig hellere væk.
        Det er min fornemmelse, at en bovpropel vil kunne give mig den tryghed, som betyder at jeg vil få meget mere ud af båden. Ellers bliver det bare ud – frem og tilbage – og så ind i egen havn.
        Nogen erfaringer med den tryghedsfornemmelse som bovpropellen kan give?

          Hmmm, forstår ikke hvordan en

          Hmmm, forstår ikke hvordan en bovpropel skulle forhindre dig i at smadre 3 både og molen. Du smadrer kun andre både ved at sejle ind i dem. Jeg ved godt at mange bliver panikslagne når stævnen bliver taget af vinden når man f.eks bremser båden. Her er en bovpropel en udmærket nødløsning. Men det er mere tilfredsstillende (for mig) at have føling med hvordan mit skib skal behandles. Hellere prøve et par gange som Jesper foreslår, man bliver bedre for hver gang. Ideen med at prøve alle pladser i hjemhavnen er rigtig god. Lav evt. en aftale med en anden sejler så I kan skiftes til at lægge til og tage fra når manøvren kke er helt perfekt.

            Uanset hvad, bliver du ikke

            Uanset hvad, bliver du ikke til grin. Alting skal jo læres.
            Omkring tryghed, tror jeg bovpropellen primært giver falsk tryghed. Jeg har helt sikkert set flere uheldige havnemanøvre med brug af bovpropel end uden. Der er SÅ mange "triks" man kan lære for at komme sikkert på plads uden den, dem vil du formentlig ikke lære hvis du har propellen. Da jeg startede øvede jeg mig en del i havnemanøvrer, sejlede rundt i egen havn og lagde til de mærkeligste steder, og i fremmede havne lagde jeg også til et par gange, hvis ikke der var alt for mange.
            Jeg ville bruge pengene på noget andet der giver reel sikkerhed, AIS, livline, lækagepropper osv.

              Hej Jørgen Jeg er lidt uenig

              Hej Jørgen

              Jeg er lidt uenig med de andre, har selv sejlet i mange år uden bovpropel, både flerskrogs - trimaran (selvfølgelig uden bovpropel) - og nu i mange år Nauticat, både uden og med.

              Det er en stor hjælp, og det giver en god tryghed at have en.

              Især når du sejler alene!

              Jeg havde en sjov oplevelse i en af de snævre Københavnske kanaler, det var i en af de kanaler som er lukket i den ene ende. Vi sejlede rundt og så om der var plads. En der stod inde på land, råbte om jeg kunne bakke med den der! - jo det mente jeg, og så pegede han ind i bunden af kanalen, her kunne jeg ligge op af en anden båd, men jeg var nødt til at bakke.
              Der var kun ca. 1 meter plads til hver side da jeg bakkede, men jeg stillede roret i midte stillingen, og så brugte jeg bovpropellen som ror! - det virkede meget fint, og jeg kom stille og roligt bakkende over en afstand på 100 meter, ingen problem. de andre sejlere stod med undrende blikke og så på, ingen panik!

              Så jeg vil give det råd at få en monteret, men som sagt, pas på den elektriske sikkerhed, men det er du jo også klar over.
              Hvis der ellers er spørgsmål, så må du gerne bruge den mailadresse der er på min hjemmeside.

                Hej Jørgen Jeg har også tænkt

                Hej Jørgen

                Jeg har også tænkt på en bovpropel - min erfaring fra ungdommen var joller og gast i juniorbåd, så da jeg købte i sommeren 2013 en dejligt sejler på 36 fod med mange ton bag, var manøvrering i havne en noget hårrejsende opgave. Min kone er også helt uerfaren, så jeg skal også kunne sejle alene - i starten i hvert fald - også fordi hun i modsætning til mig stadig er på arbejdsmarkedet.

                Jeg valgte som det første at tage et duelighedsbevis, også selv om jeg nok kunne en del af det i forvejen. Men lige netop de praktiske øvelser med mange "sjove" forsøg på havnemanøvrer og mand-over-bord var meget lærerige. Man bliver selvfølgelig ikke erfaren søulk på en uge, men det giver et godt grundlag til at begynde sine egne øvelses-manøvrer hjemme. Det har jeg nu gjort - og glæder mig til at fortsætte til foråret.

                Jeg har i hvert fald udsat bovpropellen indtil jeg har afprøvet "naturmetoden" i næste sæson.

                Jeg har ved snak med flere erfaret, at der er MEGET stor forskel på kvaliteten af udbudte kurser, men mit kursus på Svendborg Sejlerskole var jeg meget glad for.

                God fornøjelse
                Peter

                  Hej pgrimstrup, jeg kan kun

                  Hej pgrimstrup,

                  jeg kan kun tilslutte mig din kommentar - og så i øvrigt opfordre enhver som ikke allerede har et duelighedsbevis til at få det!

                  Jeg har selv taget mit bevis forrige år, efter at have sejlet i mere end 25 år, og det var på alle måder et plus. Ikke kun fik jeg opdateret min viden, lært nyt og fik teorien på plads, jeg fik også rettet fejl som jeg har begået i 25 år, og jeg fik nye gode sejlvenner og bekendtskaber.
                  Og så fik jeg sejlet en masse mere end jeg plejer. Lige præcis det kan måske undre nogle, men som du netop skriver, så er der meget stor forskel på kvaliteten af de kurser som udbydes, og også på hvad de reelt omfatter og hvor længe de varer.
                  Jeg har taget mit i Horsens Sejlklubs regi, og her tager kurset et år: én efterårs-vintersæson med 12-14 aftener med teori og undervisning plus én forårs-sommersæson med 12-14 aftner med praktisk sejlads.
                  Det lyder sikkert voldsomt for nogle, men det er det faktisk slet ikke, tvært imod er det både overkommeligt at bruge en aften om ugen, og inspirerende fordi der er tid til at arbejde reelt med tingene og forstå dem. Det kun givet mig endnu mere lyst til og glæde ved at sejle.

                  For mig handler der ikke om at have beviset, men om at have bevist at jeg kan det der skal til, også når det kniber. For når jeg sejler i min båd så har jeg ansvaret for andres liv.

                    https://sites.google.com/site

                    https://sites.google.com/site/b31klubben/ - er det officielle site for B31-klubben.

                    Jeg er sikker på du kan finde yderligere hjælp og materiale der, selv om jeg ikke lige umiddelbart fandt materiale om bovpropel.

                      Tak for de mange bemærkninger

                      Tak for de mange bemærkninger – jeg har taget den til mig, men nu vil alligevel få installeret en bovpropel. Jeg synes helt ærligt, at debatten har et lille skær af religion over sig. For mig er en bovpropel et hjælperedskab på linje med motor, GPS og dybdemåler. Der er vel ingen som påstår, at man ikke får føling med sin båd blot fordi man sejler i havn for motor og ikke sejl.

                      Jeg kan derimod afgjort godt følge jeres råd om at træne i egen havn – god ide, som jeg vil benytte mig af. Heldigvis er min hjemhavn Femø, som er tom på hverdage hele foråret, så jeg har masser af muligheder der.

                      Blot til orientering, så har jeg taget duelighedsbevis – men det har nu ikke gjort mig mere tryg ved havnemanøvrerne.

                      Tak til oem for henvisningen til B31 klubben, desværre er den ret passiv.

                      Tak for hjælpen til nu

                        Citat: 'Blot til orientering,

                        Citat: 'Blot til orientering, så har jeg taget duelighedsbevis – men det har nu ikke gjort mig mere tryg ved havnemanøvrerne.'

                        Ingen sejler bør nogensinde være tryg ved havnemanøvrer Smile

                        Apropos B31-klubben, - skriv til formanden om installation af bovpropel, jeg er ret sikker på du får et svar. En forening er ligeså aktiv som dens medlemmer er i fællesskab. Det er jo frivilligt arbejde.

                          Jeg sejler i en Maxi 77 og

                          Jeg sejler i en Maxi 77 og vil lige give et ord med.

                          De få gange jeg har manglet en bovpropel, har vi været i så kraftig vind, at jeg nok havde brændt den sammen.

                          Det er i de der feriehavne i det sydfynske, hvor der er meget langt fra agterpælene til bådebroen.
                          Har to gange oplevet at blæse på langs af broen, fordi det var umuligt at holde snuden op med sidevinden.

                          Det var dårlig planlægning, simpelthen..

                          Ellers når jeg ser en med bovpropel i en mindre båd, er det min klare opfattelse, at han ikke har føling med båden.
                          Alt for ofte har jeg set sikringer springe eller anlæg brænde sammen, fordi bovpropellen kører mere end selve hovedmotoren.
                          Det er ofte de både der råbes og skændes mest på. Alene af den grund, Skipper ved ikke hvad han laver.

                          På den anden side så kan jeg godt forstå den utryghed ved at være "ny" i en båd, og så skulle lægge til i en fremmed havn.

                          Men af dem jeg har set, så er det altid bovpropellen der giver mest underholdning i havnen. Ofte sidder jeg og tænker, "nej, nej, nej du kører den ikke så længe" og så bang ind i pælen, for nu kan bovpropellen ikke bremse stævnen igen,, Det tog jo 20 til 30 sekunder at få den op på den sidelæns fart.

                          Kald det bare fordomme eller religion.

                          Der er en ting der altid er bedre end en bovpropel, nemlig god tid.

                          Og det næste er hjælpsomhed... hop nu op på broen og hjælp folk ind... Selv den mest erfarne kapsejler, bliver smilende hvis man lige tager imod lidt tovværk.

                            Jeg må altså lige komme med

                            Jeg må altså lige komme med endnu en kommentar..Er helt på linie med Andy, bovpropellerne giver klart mest "underholdning". Når man ikke har bovpropel tvinges man til at lave en plan og til at få styr på nogle simple teknikker, det gør dig til en dygtigere sejler.
                            Man lærer at bruge motoren på båden til at få båden på plads, og ofte er det kun nødvendigt med en fortøjning for at få styr på tingene. Så bruges motoren til at tvinge båden på plads, inden resten af fortøjningerne sættes. Jeg synes det er sjovt og giver en god tilfredsstillelse.
                            Jo, jeg vil afgjort mene man mister føling med båden, når man bruger bovpropel! Men også ved at bruge motor hver gang man går i havn. De der kan uden motor har da klart mere styr på deres båd i havnemanøvrer. GPS giver også færre kundskaber end sekstanten osv. Det er vel et spørgsmål om at sætte en grænse for hvor mange af disse moderne hjælpemidler man ønsker. Jeg får aldrig bovpropel, men motor har jeg da, jeg tør ikke satse på at smide de 9 tons ind for sejl hver gang. Det bliver dog øvet af og til, og sidste år kom det os til gode, da motoren døde. I princippet synes jeg også en sekstant var noget jeg burde bruge af og til, men her vinder dovenskaben altså. Men selvfølgelig mister jeg noget i forhold til dem der behersker en sekstant.

                              Slettet igen.

                              Slettet igen.

                                Hej Jørgen Lyt nu ikke til de

                                Hej Jørgen Lyt nu ikke til de gamle "cryingkoner" og nomatroser!smiley

                                Jeg er sikker på at du vil få glæde af at installere en bovpropel i din B31. Bådtypen er kendt for sine dårlige manøvreegenskaber i havn, især når det blæser lidt(+5-6 BF). Så nyd den "ekstra fordæksgast". Hun er ikke så køn som kæresten, MEN hun lyder dit mindste vink uden at kny! Find et kendt mærke(Lewmar, Vetus, Max power etc) med så lille en rørdiameter som muligt, og med så megen kraft som du nu har råd til. Få det elektriske lavet af en som ved noget om strøm og beregning af kabeltykkelser. Og så tillykke med din nye båd+bovpropellen. Hans SY Sirene(B31).

                                  Hans, kunne vi ikke holde os

                                  Hans, kunne vi ikke holde os til argumenter istedet for at begynde med alle mulige øgenavne?
                                  Lyt ikke til de andre.....lyt til mig...

                                    Hmm, det Jørgen efterlyser er

                                    Hmm, det Jørgen efterlyser er jo lidt erfaring vedr. bovpropel i en B31, de fleste indlæg er for eller imod bovpropel ! - jeg sejler ikke i B31 så kan ikke hjælpe men vil da anbefale Jørgen at tage kontakt til professionel montør/forhandler, han ved om det kan lade sig gøre og om en max power 45 er stor nok - han kan også vejlede vedr. batteribank - den skal jo være stor nok til at bruge bovpropel i en sejlbåd, hvor motor måske kun er startet ved havne manøvre.

                                    Hvis man er "bange" for havne manøvre som nybegynder, kan følgende råd bruges:
                                    gå altid efter en plads ved siden af den dyreste, bemandede båd i havnen = så er der masser af hjælpere {:o)

                                    God vind

                                    Ps. har ikke bovpropel og vil heller ikke have det.

                                      Tak til jer alle for

                                      Tak til jer alle for bemærkninger og gode råd.

                                      Som foreslået af Torben G. kontaktede jeg en montør, som anbefalede Max-Power 40, som den rigtige størrelse. Så den vælger jeg.

                                      Jeg skal nok holde jer orienteret om mine erfaringer.