Sejlnet.dk

Back Home

Bogense Marina

4.11111
Gennemsnit: 4.1 (9 stemmer)

Placering

Sejlerkajen 13
Bogense 5400
Danmark
55° 34' 1.848" N, 10° 4' 39.1584" E

Bogense Marina byder på en af Danmarks bedste havne. Her er stort set alt i faciliteter, og havnen er flere gange blevet kåret til årets bedste havn af danske tursejlere.

Havnekontoret er åbent hverdage kl. 08.00-09.00, og i højsæsonen alle ugens dage fra kl. 8.30-9.30 og kl. 16.00-17.30. Der er fri adgang til marinaens toiletter. Nøgle (Sep-key) til vaske- og baderum kan købes i automaten ved havnekontoret.

Bogense fik købstadsrettigheder i 1288 af Kong Erik Menved. I dag findes der mange forretninger og specialbutikker i Bogense, der ligger i gå afstand fra marinaen. Marinaen byder også på en bådudstyrsbutik. Der er torvedag hver torsdag på Bogense torv. Lige ved havnen finder du byens svømmehal, derudover er det også muligt at spille minigolf ved havnen.

Restaurant Marinetten er placeret i Marinaen, og byder på en lækker udsigt udover hele marinaen.

Bogense Sejlklub har hjemhavn i Bogense Marina.

Seværdigheder

Bogense har en kopi af den berømte skulptur Manneken Pis fra Bruxelles. Den lille dreng udklædes ved specielle lejligheder.

Landbohjemmet i Østergade 2 er byens ældste bindingsværkshus, og i dag er Erik Menveds kro placeret her. Her har du mulighed for at nyde et måltid mad midt i byens centrum.

Sankt Nikolaj kirke er lidt speciel, idet kirkens tårn er østvendt. Kirkens tag er belagt med cirka 27.000 egetræsspåner fra Bornholm, der er håndkløvede.

Comments

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.

Stranden i Bogense Marina -

Stranden i Bogense Marina - kun fem meter til denne skønne strand.

File 6906

    (Ingen titel)

    File 7378

      Stranden er kunstig anlagt

      Stranden er kunstig anlagt for få år siden, og vandet er meget børnevenlig og ikke ret dybt, fint sted hvis børnene skal ro rundt i gummibåden, spille bold i vandet eller bare lege i vandet
      Og ikke at forglemme, så er 'Østersø' ruten / stien lige i forbindelse med marina og badestrand, så der er rig mulighed for lidt motion i naturen, det er simpelthen en af Danmarks perler.
      For dem der ikke vil / kan sejle til Bogense, så er der 2 fantastisk campingpladser, den ene trukket tilbage til kanten af byen, i forbindelse med rigtig mange fine sommer udlejnings boliger, og ikke at forglemme campingpladsen på Nord siden af marinaen, som har fuld udsigt over vandet. Det er en rigtig fin lille vig på denne side, hvor der sejles i små både og joller, og ikke mindst så bades der en del fra badebro og flyde ponton.
      Bogense er virkelig et besøg værd, og ikke kun for børnefamilier, det er for alle Wink
      Nej, jeg bor ikke i Bogense, men kommer der glad hvert forår.

        Hej Erik Jeg tror du tager

        Hej Erik
        Jeg tror du tager lidt fejl, foto er af stranden inderst i vigen, og den har set sådan ud i rigtig mange år.
        Det er rigtig de har udvidet den helt ude ved indsejlingen, men de flytter vist bare rundt på det der er i forvejen.
        Foto er på vestsiden af havnen.
        Bogense er min favorit havn nummer et - bare selve byen er fantastisk.
        mvh
        HO

          Foto taget 8-8-2002 bogense

          Foto taget 8-8-2002 bogense havne strand

          File 6936

            Stemning i Bogense by

            Stemning i Bogense by - dejligt sted at slappe lidt af efter en hård sejltur.

            File 6938

            File 6939

              Vi har begge tildels ret, men

              Vi har begge tildels ret, men sandstranden er udvidet meget for få år siden, og sandet er pumpet ind fra vandet, men ja, der har været strand i mange år, men ikke så fin sandstrand som det er idag.
              Vest siden af stranden, ja men lige så meget syd, så stranden er på syd-vest siden af stranden, tjek lige havnekortet, det er tegnet med Nord op, så havnen ligger faktisk drejet, så strand bliver syd-vest, og sejle bade vigen jeg taler om, ligger stadig på nord-øst siden af havnen, med Kystcamping i baggrunden.

                Vi er de lykkelige ejerer af

                Vi er de lykkelige ejerer af en L.M24, ligger i marinaen, altid god service, vi bor uden for byen, men kommer tit på havn og marinaen, sejler hvert år rundt om fyn og øerne.

                  Hej Christine Hvor er bare

                  Hej Christine
                  Hvor er bare heldige, Bogense er bare HAVNEN.
                  Findes i min verden ikke bedre.
                  mvh
                  HO

                    JA det en flot og stor

                    JA det en flot og stor marina, og så den integrered med gammel havn.

                      Det lyder til vi må besøge

                      Det lyder til vi må besøge Bogense til sommer

                        Priser 2014: Både under 10

                        Priser 2014:

                        Både under 10 meter, kr. 145

                        både 10-15 meter kr. 165

                        både over 15 meter kr. 255

                         

                        Restaurant Marinetten er udskiftet med restaurant Gasten.

                        www.restaurant-gasten.dk

                          Kort og godt...., en super

                          Kort og godt...., en super flot og dejlig havn med alt hvad hjertet begærer !